Mand er kvæstet i motorcykelulykke i Esbjerg

Skrevet af admin

21/07/2014

Mest læste i dag

En 44-årig mand fra Esbjerg blev mandag formiddag hårdt kvæstet, da han forulykkede med sin motorcykel på Stjerneparken i Esbjerg.

Den sårede mand lå oven på motorcyklen, da han blev opdaget af en forbipasserende, der slog alarm.

Der er tilsyneladende tale om en soloulykke. Den er ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi sket, da motorcyklisten ramte kantstenen. Det fik ham til at ryge ind i et træ.

- Han ligger oven på motorcyklen, da der er en, som kommer forbi, siger vagtchef Jan Stokholm, Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ritzau.

Ulykken skete kort før klokken 11 mandag formiddag, og manden var efter ulykken i kritisk tilstand. Han blev kørt til behandling på Esbjerg Sygehus, og senere mandag oplyste politiet, at hans tilstand nu er stabil, og at han ikke er i livsfare.

/ritzau/