Mand forlader kone med to sæt tvillinger: ‘Du kan ikke tabe dit babyfedt’

Ægteskabet mellem britiske Heddwen Jones og hendes mand gik i stykker, efter parret havde fået to sæt tvillinger.

39-årige Heddwen mødte ifølge Daily Mail Bekir Gunes på en ferie i Tyrkiet i 2003, da hun var 27 år gammel.

Forholdet mellem de to startede som en ferieflirt, men da Heddwen rejste hjem, opdagede hun, at hun var gravid med tvillinger. Derfor besluttede hun sig for at fortsætte forholdet.

- Graviditeten var et kæmpe chok, og da vi opdagede, at det var tvillinger, var det skræmmende. Det var en hvirvelvind. Ingen kunne tro det, siger Heddwen Jones.

Parret slog sig ned i Storbritannien, og tvillingepigerne Melis og Esra kom til verden i maj 2004.

Heddwen havde taget på efter fødslen, men det lykkedes hende at smide nogle af kiloene igen. Hun ønskede sig en søn og i 2009, blev hun gravid igen under en ferie til Tyrkiet.

Til parrets store overraskelse ventede hun endnu et sæt tvillinger.

Tvillingerne Bedir og Selen blev født i maj 2010. Det sled på forholdet at have fire små børn. Bekir arbejdede meget, så Heddwen var ofte alene med begge sæt tvillinger.

- Bekir klagede over, at jeg ikke havde tabt mig efter fødslerne, og at jeg ikke længere gik med makeup. Men han ville ikke se efter børnene om morgenen, mens jeg var i bad, siger Heddwen Jones.

I maj 2013 gik Heddwen og Bekir fra hinanden. Bekir har bekræftet, at han var utilfreds med, at Heddwen tog på og ikke længere gik op i sit udseende.

Han hævder, at parrets problemer startede, da de fik tvillinger igen og på grund af hans arbejdspres.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip