Mand forlader sin kone, mens hun er døende af kræft - så gør veninden det utrolige

Skrevet af Ninna Andreasen

08/06/2016

Dagens topnyheder

Da Stephanie Culleys veninde blev syg med brystkræft for anden gang, vidste hun, at hun var nødt til at være der.

Den 39-årige Beth Leitkeps kræft havde spredt sig til hjernen og rygsøjlen. Hendes mand havde forladt hende og de seks børn, hvoraf han var far til de yngste.

Det ville kræve et mirakel, hvis Beth Leitkep skulle overleve. Udsigterne var ikke gode, skriver Washington Post.

Hun vidste, at hun ville efterlade sine seks børn de facto forældreløse, når hun døde. Derfor havde hun en bøn til veninden. - Vil du tage mine børn? Vil du gøre det for mig?, husker Stephanie Culley, at veninden spurgte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hun svarede straks ja. I forvejen havde Stephanie Culley tre børn. Hun og hendes mand ville altså stå med ansvaret for ni børn, hvilket må siges at være lidt af en opgave.

Men der var en mulig forhindring. Hvad nu, hvis børnene ikke ville være med til det?

Læs også: Adoptivforældre flygtede fra hospitalet, da de så deres nyfødte pige for første gang

- Vi tog alle børnene med ned på hospitalet for at tale med dem. Vi sagde “Hvis der ikke sker et mirakel for mor, hvad ønsker I så?”. De pegede alle på mig. Det smeltede mit hjerte, siger Stephanie Culley.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Aftalen var på plads. Beth Laitkep døde velvidende, at hendes børn ville være i gode hænder. 

Stephanie Culley har midlertidig forældremyndighed over de seks børn, men skal tilbage i retten senere på måneden i håbet om at få permanent forældremyndighed.

Læs også: Rasende mor finder ‘stoffer’ på datterens værelse - så opdager hun den pinlige sandhed

- Jeg føler, at vores liv er fuldendt nu. De seks børn er det, vi manglede i vores liv, siger Stephanie Culley.

Der er oprettet en indsamling til den nye storfamilie på GoFundMe.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: