Mand fra København sigtes for at kæmpe for IS

Skrevet af admin

23/10/2015

Dagens topnyheder

Københavns Politi har fredag valgt at sigte en 27-årig mand fra Københavns-området for at have fremmet og forsøgt at fremme Islamisk Stats (IS) virksomhed ved at kæmpe for IS i Syrien.

Manden er også sigtet for at have medvirket til at planlægge indrejse med støtte, hjælp og anvisninger for mindst én anden kriger med henblik på, at vedkommende skulle kæmpe for den voldelige organisation.

Efter anmodning fra Københavns Politi har en dommer i Københavns Byret fredag fængslet manden in absentia, oplyser politiet.

/ritzau/