Mand frygtes druknet i havnen i Randers

KORT NYT: Politiet frygter at en 51-årig sømand er druknet i havnen i Randers.

Manden, der kommer fra Litauen, forsvandt lørdag mens han var ved at rense et skib.

Men på kajen har man fundet hans kasket, og højtryksrenseren kørte stadig med tryk på, oplyser Østjyllands Politi.

Derfor frygter man at den 51-årige litauiske sømand er faldet i havnen.

Manden er omkring 165-170 centimeter høj, og ret tæt af kropsbygning. Han havde en blå t-shirt og en gul/blå kedeldragt på under arbejdet.

Eventuelle oplysninger i sagen til politiet på nummer 114.

Dagens Gossip