Mand går amok: Vanvittige overfald mod tilfældige kvinder i Vejle

Skrevet af Kirstine Petersen

08/12/2014

Dagens topnyheder

En mand, der beskrives som 18-25 år, går tilsyneladende til angreb på tilfældige kvinder i Vejle. Politiet har indtil videre modtaget flere anmeldelser fra kvinder, der overraskes af mandens voldelige udbrud: 

Torsdag i sidste uge meldte en 43-årig kvinde, at hun pludselig havde fået et flyverspark i ryggen foran en restaurant på Dæmningen i Vejle. Fem minutter senere melder en kvinder at hun umotiveret fik et knytnæveslag i hovedet. Det skriver lokalavisen.dk.

- Manden er stadig på fri fod og fortsætter tilsyneladende sine vanvittige overfald, oplyser politikommissær John Skjødt fra Vejle Lokalpoliti.

LÆS OGSÅ: Under bæltestedet

En af kvinderne beskriver overfaldet på Facebook således:

- Kommer gående helt almindelig på vej hjem fra job og er på vej forbi en person ved lyskrydset. Hvorefter han helt uhæmmet vender sig mod mig, rykker fat i mig og spænder ben for mig og kaster mig i jorden.

Poliitet søger nu efter vidner, der kan hjælpe med at finde den unge mand. Han beskrives som 180-185 cm høj, mellemøstligt udseende, kort sort hår og iført en sort hættetrøje, sorte sportssko og camouflagefarvede joggingbukser. Politiet kan kontaktes på telefon 114.