Mand gav GPS skylden for spirituskørsel

En 43-årig amerikansk mand havde en noget særpræget undskyldning, da han i weekenden blev stoppet af det lokale politi for at køre mod færdselsretningen på en befærdet motorvej i West Hartford, Connecticut.

En politibetjent vurderede, at manden virkede beruset, da en patruljebil fik manden til at trække sin bil ind i nødsporet, men den 43-årige ville ikke høre tale om, at han havde drukket. Han forklarede politiet, at han kørte den gale vej, fordi hans GPS viste, at det var den rette vej. Det skriver nbcnews.com.

Verdens dyreste update: Datters Facebook-status koster mand 400.000 kroner

Manden, der er fra nabostaten Massachusetts, holdt hårdnakket fast i, at han ikke kendte vejen og blot fulgte sin telefon, mens politiet tog en blodprøve. Blodprøven viste, at manden havde en promille på over 1.0, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel samt at være til fare for andre i trafikken.

Dagens Gossip