Mand glæder sig til at modtage et nyt kamera - får en grov overraskelse, da han åbner pakken

Manden har luftet sin frustration over indholdet af forsendelsen fra fragtfirmaet UPS på det sociale medie Imgur. Det skriver Mirror.

Under titlen 'Dette lort kan I bare ikke retfærdiggøre, UPS' har han lagt en stribe billeder ud, som fint illustrerer, hvorfor han er godt muggen.

Da han åbnede kassen, regnede han med at se sit nye Samsung-kamera for første gang. Og han fandt da ganske rigtigt en æske dernede - men den var ikke helt så tung, som den burde være.

Fordi der ikke var noget i.

Men som om det ikke var nok, at kameraet var pist forsvundet, fandt manden en ganske grov 'gave' i kamera-æsken.

Personen, som stjal det splinternye stykke legetøj, valgte at efterlade en lille hilsen på indersiden af den tomme beholder.

En smilende penis med ben. Ikke just de mange penge værd.

Det er endnu uklart, hvem der står bag tyveriet og den grove joke, men det tyder på, at den skuffede mand har tænkt sig at opklare mysteriet.

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip