Mand glemmer 1,2 millioner kroner på bagsædet af taxa - verdens mest ærlige chauffør kørte direkte til politiet

Skrevet af Sol Stoffregen

06/07/2016

Mest læste i dag

Hvis du nogle gange kommer i tvivl om, der efterhånden stadig findes ærlige mennesker, så vil denne historie om en ualmindelig ærlig mand varme dit hjerte.

For nylig dukkede en taxachauffør op med en rygsæk på en politistation i Boston i USA. I tasken lå der ikke mindre end 187.000 amerikanske dollars svarende til 1.256.973 danske kroner. Det skriver Boston Herald.

Taxachaufføren havde fundet tasken på bagsædet af sin vogn. En passagerer havde glemt den, uden chaufføren havde bemærket det.

For at finde ejermanden havde chaufføren åbnet tasken på jagt efter noget ID, men istedet var han stødt på de mange penge og var straks kørt til politiet.

Læs også: Betina gik grædende på gaden midt om natten: Pludselig dukkede Hassan op og ringede efter sine venner

Politiet har siden hen undersøgt den utrolige sag og har fundet ud af, at pengene tilhørte en mand, der netop havde arvet den store sum. Pengene er nu tilbage hos vedkommende.

Det vides ikke, hvorfor manden havde pengene kontant, eller hvordan han kunne glemme dem i taxa’en.

Den ærlige taxachauffør har forhåbentlig fået gode drikkepenge for at have reddet den glemsomme mands arv. 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: