Mand har voldtaget 4-årig dreng i børnehave

Skrevet af Kristine Bugbee

18/04/2016

Dagens topnyheder

Episoden fandt angiveligt sted i en børnehave i Bergen i Norge onsdag i forrige uge, og manden blev fremstillet for en dommer og varetægtsfænglet i dag, mandag. Det skriver norske Nettavisen.

Det vides ikke, hvordan misbruget af den fireårige dreng er kommet frem i lyset.

Den 30-årige mand har arbejdet i børnehaven i adskillige år og har tidligere haft job i andre børnehaver i området.

Ifølge Nettavisen efterforsker politiet sagen som en grov voldtægt, fordi ofret er under 14 år.

Mandens computer er blevet beslaglagt, og i den forbindelse er det blevet afsløret, at den 30-årige har downloadet børnepornografisk materiale i årevis.

Bergen Kommune har inviteret forældre med børn i den pågældende børnehave til et informationsmøde på rådhuset. Derudover ønsker kommunen ikke at udtale sig så længe efterforskningen er i gang, skriver Nettavisen.

I Norge er strafferammen for voldtægt af børn under 14 år op til 21 års fængsel.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: