Mand hørte overfald i telefonen: Højgravid kvinde tæsket og stukket ned

Skrevet af Lotte Sørensen

04/11/2013

Dagens topnyheder

Et amerikansk ægtepar har et lys i mørket, efter hustruen på brutal vis blev stukket ned af en bekendt. Hun har nemlig født en rask lille pige, mens hun var indlagt med de voldsomme skader, hun fik i overfaldet.

Rachel Poole fra El Paso, Texas, var i onsdags midt i et videoopkald med sin mand Justin Poole, der var udsendt med det amerikanske militær, da 19-årige Corey Moss brød ind i hjemmet og tæskede og stak Rachel Poole ned.

Hendes mand kunne høre det hele, og ringede straks efter hjælp hos bekendte i nærheden.

Læs også: Forældre genopliver datter fem gange om dagen

Rachel Poole var i livsfare, da hun blev indlagt på hospitalet, og datteren Isabella kom til verden ved et kejsersnit, da lægerne ikke ville kunne behandle moderen med barnet i maven.

Den 19-årige Corey Moss var soldat på en base i nærheden, og han var røget uklar med Rachel Poole, da han havde lånt familiens bil, som han kørte galt i. Siden blev han uenig med familien Poole om, hvem der skulle betale for reparationerne. Han er nu varetægtsfængslet for drabsforsøg.

Læs også: Hver dag i syv år: Bortadopteret datter kørte i bus med sin biologiske mor

Rachel Poole fik blandt andet en punkteret lunge, og hendes ene øjenhule er så beskadiget, at hun fortsat ikke kan se. Hun er dog i bedring.

- Jeg synes, at helingsprocessen går godt, og vi har en fantastisk stærk datter, som er fuldstændig vidunderlig, siger Rachel Poole til kfoxtv.com.

Hun har dog endnu ikke set sin datter, da hun endnu er meget svækket. Justin Poole er vendt hjem til USA for at være sammen med sin hustru og nyfødte datter.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med