Mand i bil dræbte med overlæg to og sårede 50

Skrevet af admin

20/06/2015

Dagens topnyheder

En mand dræbte mindst to og sårede omkring 50 ved at køre sin terrængående bil ind i en folkemængde i den østrigske by Graz, rapporterer Østrigs tv ifølge DPA.

Angrebet skete i den centrale del af Graz, hvor lokalt politi bekræfter hændelsen.

Politiet siger til avisen Kleine Zeitung, at bilens fører stod ud og angreb forbipasserende med en kniv, inden han blev overmandet af politiet.

Helmut Reinisch, som arbejder på et galleri tæt ved, hvor angrebet skete, siger til avisen, at han så en bil køre med mellem 100 og 150 kilometer i timen.

- Derefter hørte jeg folk skrige. Jeg løb ud og så et barn og en mand ligge på vejen, siger han.

/ritzau/dpa