Mand i Høje Taastrup anholdt for seksuelt overgreb på otte-årig pige

Politiet. Foto: politi.dk

Politiet har anholdt og sigtet en mand i Høje Taastrup for seksuelt overgreb på en otte-årig pige.

Overgrebet fandt sted tirsdag, hvor manden lokkede pigen med hjem i sin lejlighed.

Det var her det seksuelle overgreb fandt sted, oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Efter videoafhøring af den 8-årige og nogle dages efterforskning, blev manden anholdt torsdag. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup fredag formiddag, hvor han sigtes for anden kønslig omgang med den otte-årige, siger politikommissær Ole Nielsen til tv2.dk.

Manden, der er i slutningen af 40erne, er ikke tidligere kendt af politiet.

Dagens Gossip