Mand indrømmer sex med over 100 døde kvinder

Skrevet af Ronja Ryde

18/08/2014

Dagens topnyheder

En mandlig ansat i et lighus har afsløret, at han har dyrket sex med omkring 100 af ligene på hans arbejdsplads. Da hans chefer fandt ud af, hvad han foretog sig med stedets døde kvindekroppe, lod de ham fortsætte.

Det skriver Daily Mail.

- Jeg lagde mig oven på dem og trak mine bukser af, lyder mandens, Kenneth Douglas’, nøgterne beskrivelse af akten med de mange kvinde-lig.

LÆS OGSÅ: Avanceret onani gik helt galt: Mand fundet i håndjern og damestøvler efter tre dage

- Jeg husker, at jeg gik ind i fryseren, hev hende ind i et af rummene og havde sex med hende, siger han om sit sidste offer.

Kenneth Douglas er tiltalt for sex med tre døde kvinder, men har selv erkendt, at det ‘kunne dreje sig om over hundrede’.

Han giver selv sit stof- og alkoholmisbrug skylden for sin aparte opførsel.

LÆS OGSÅ: Morder efter 28 år: "Han ødelagde mit liv"

- Hvis ikke jeg drak, eller havde drukket inden jeg gik, så skete det ikke. Jeg tog heroin, og gik derind, og jeg drak, og så gik derind, fortæller han.

Den lighusansatte nekrofile mands kone var den første, der fik øjnene op for mandens sygelige tendenser. Derfor advarede hun hans lighuschefer - men blev prompte afvist med beskeden om, at ‘hvad der sker på arbejdspladsen er arbejdspladsens anliggende’.

I 2008 blev Kenneth Douglas dømt til tre års fængsel efter fund af hans sæd i en død kvinde. I 2012 skete det igen, og i sidste uge fik han endnu en død kvindes familie på nakken.