Mand kastede molotov-cocktail mod patruljevogn i Hampen

Et ellers banalt overfald i Hampen udviklede sig pludselig mere dramatisk, da der blev kastet en molotov-cocktail mod en patruljevogn.

En betjent var ved at opklare hvad der var gået for i en voldssag, hvor to 32-årige mænd var uenige om hvem der havde overfaldet hvem.

Overfaldet skulle være sket på Hovedgaden i Hampen, hvor den ene mente sig overfaldet af den anden 32-årige og yderligere en person, mens den anden 32-årige påstod han var blev slået af den første 32-årige mand med en kæp.

Og midt under afhøringen af mand nummer to, ja da kastede den første anmelder en molotovcocktail mod patruljevognen.

Midt- og Vestjyllands Politi har ikke oplyst om skaderne, men manden, der kommer fra Ikast-Brande Kommune, blev selvfølgelig anholdt og sigtet.

Dagens Gossip

Dagens TV