Mand kaster sten gennem vindue for at redde hund fanget i brændvarm bil

En canadisk mand fra Grand Bend, provinsen Ontario, har muligvis reddet et liv i weekenden, hvor han så en lille hund i en glohed bil.

Det var 30 grader uden for, og derfor var det lige tids nok, at den ukendte helt tog sagen i egen hånd, ifølge Will Costa, der filmede hændelsen og lagde det på facebook.

Temperaturen i en bil kan stige til næsten 40 grader på kun 10 minutter, hvis vejret er "til det", ifølge The Dodo

I videoen kan man høre, hvordan publikum først ser måbende til, så skriger og til sidst jubler, da manden trækker hunden ud af bilen.

- Det var under en musikfestival, og værten nævnte, at der var en hund i en varm bil, som ejeren nok burde lukke ud, fortalte Will Costa efterfølgende til The Dodo.

Der kom dog ingen ejer, og derfor begyndte en mand at lede efter en stor sten, som han gentagne gange hamrede mod bilens rude. Til sidst gik den itu, så han kunne hive en desorienteret og slatten hund ud. Ejeren dukkede op 50 minutter senere.

Politiet tog hunden i deres varetægt og sidenhen er videoen af redningsaktionen delt og kommenteret tusindvis af gange.

 

 

 

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip