Mand klamrede sig til fly fra Angola: Faldt ned kort før landing i London

Det er en vild historie, der handler om Jose Matada, der klamrede sig til understellet på et fly fra British Airways.

Flyet fløj fra Angola, og turen til London tog 12 timer.

Ifølge retsmedicinere i England overlevede han turen - og det trods temperaturer oppe i de høje luftlag på helt ned til minus 50 grader.

Dertil kommer et ekstremt lavt indhold af ilt.

Uheldigvis for Jose Matada faldt han af flyet kort før det landede i Heathrow lufthavnen i London.

Han blev fundet i London-bydelen East Sheen, men døde formentlig først da han ramte jorden.

I hvert fald siger patologen Robert Chapman til The Sun, at den blinde passager enten var meget tæt på at dø - eller døde - da han ramte jorden.

Jose Matada havde meget alvorlige indre kvæstelser, men var altså formentlig ikke død for mødet med jorden. Trods den lange flyvetur fra Angola til England.

Det skete i øvrigt på hans 26-års fødselsdag.

Det er endnu uvist hvad der fik manden til at tage turen som blind passager.

Dagens Gossip