Mand køber 7-værelses hus for 9 kroner

Mens boligpriserne i England tordner opad med raketfart, har en håndfuld borgere i Liverpool lavet et scoop.

Det skriver britiske Metro.

En af dem er taxachaufføren Jayalal Madde, som stod først i køen, da en række huse blev udbudt til kun ét britisk pund - svarende til 9,3 kroner.

Hans nye hus indeholder hele fire værelser, tre stuer, to badeværelser, en kælder og en stor terrasse. Og det ligger helt centralt placeret i Liverpool.

Der er dog en lille hage ved Jayalal Maddes huskøb. For de, som har fået de billige huse, har samtidig skrevet under på, at de selv vil renovere husene, og at de i øvrigt har tænkt sig at bo der i mindst fem år.

Ind til videre har Jayalal Madde brugt omkring 280.000 kroner på at gøre sit nye hus i stand. Han regner med at kunne flytte ind i det til jul, siger han til Metro.

Dagens Gossip

Dagens TV