Mand med klovnemaske røver Netto i Viborg

Få minutter tidligere gik en mand iført klovnemaske ind i butikken, hvor han ifølge Viborg Stifts Folkeblad straks gik til kassen og truede ekspedienten med kniv. Gerningsmanden fik ifølge politiet udleveret et »mindre kontant beløb«, inden han løb fra stedet.

»Der gik kun to-tre minutter, så var to af vores patruljer på stedet, men da var gerningsmanden stukket af,« fortæller vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Kjeld Nedergaard, til Viborg Stifts Folkeblad.

Siden ankom også to hundepatruljer til Netto, og betjente og hunde har bag ved Netto, i Dalbergsgade, fundet en del af gerningsmandens tøj.

»Vi har fundet klovnemasken, en hvid kasket, handsker og en sort trøje. Så røveren har skiftet tøj, inden han er løbet videre,« fortæller vagtchefen, som giver følgende signalement af manden:

»Under klovnemasken kunne man se, at han var lyshåret. Han var cirka 170 centimeter høj, spinkel, mørk i huden, bar blå cowboybukser og en sort trøje. Og så talte han engelsk,« fortæller Kjeld Nedergaard.

Har nogen set noget mistænkeligt, vil politiet meget gerne høre om det. Midt- og Vestjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Dagens Gossip