Mand opsøgte 10-årige piger på legeplads og bad om hjælp: Nu efterlyses han for overfald

Skrevet af admin

27/07/2016

Mest læste i dag

Nordjyllands Politi efterlyser en mand, der i aftes overfaldt en 10-årig pige.

Anmeldelsen løb ind klokken 21.50 om, at den 10-årige var blevet væltet omkuld og holdt fast på en sti i det sydøstlige Aalborg.

Den 10-årige legede sammen med sin veninde på en legeplads ved Dikevej i Aalborg SØ, da en mand kontaktede dem og spurgte, om de kunne hjælpe ham med at finde hans hun. Manden viste pigerne et billede af hunden på sin mobiltelefon. De hjælpsomme piger sagde ja til at lede, og de fulgte med manden.

Men da den ene piges mor ringede, forlod denne pige stille. Dermed var den 10-årige alene med den fremmede.

De gik via en nærliggende sti – Panstien – ind i et nordligt beliggende skovområde. Her væltede manden pigen omkuld og holdt hende fast. Pigen spurgte dog kort efter, om hun måtte gå – og det fik hun lov til.

Hun løb fra stedet ad samme vej, som de var kommet. Manden forsvandt i modsatte retning.

Manden beskrives som: Mand, dansk af udseende, 35-40 år, 170-175 centimeter høj, spinkel af bygning og med sort/gråt kort hår og mørke skægskubbe mellem næse og overlæbe.

Han var iført en sort sommerjakke, blå cowboybukser med huller, brunt bælte og hvide sko.

- Vi formoder, at manden er gået i nordlig retning og er kommet ud på Byplanvej – det viser den færd, som vores patruljehunde har fulgt, siger politikommissær fra Nordjyllands Politi Lars Nørskov Jørgensen, der leder politiets efterforskning af sagen.

Politiet fortsætter nu sine undersøgelser på stedet og skal i gang med et større afhøringsarbejde i området. Hvis man har befundet sig i området i går aftes eller har andre informationer af betydning for sagen, så sidder Nordjyllands Politi klar ved telefonerne, og man bedes ringe på telefonnummer 114.

Læs også: Mor og barn finder bluse magen til Emilies

- Vi er interesseret i at høre fra alle, der måtte ligge inde med relevante oplysninger for sagen, så ring hellere end gang for meget end en for lidt, lyder det fra politikommissær Lars Nørskov Jørgensen, der samtidig opfordrer forældre til at instruere deres børn, så de ikke går med fremmede.

Den 10-årige pige har det efter omstændighederne godt.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: