Mand pågrebet efter han forsøgte at sælge spædbarn i et indkøbscenter

Skrevet af Ane Sørensen

13/07/2015

Mest læste i dag

Politiet i Manchester i England har ifølge Sky News pågrebet en mand, som er mistænkt for at forsøge at sælge en tre måneder gammel dreng.

Chokerede forbipasserende var vidner til, at manden søndag trillede rundt med en barnevogn i et indkøbscenter og tilbød fremmede at købe drengen.

Politiet sendte et fotografi ud af manden og takker både vidner og presse for, at han blev pågrebet så hurtigt.

- Vi har nu pågrebet en mand, som er mistænkt for omsorgssvigt og vil afhøre ham, for at få afklaring omkring hændelsesforløbet, siger efterforsker Liam Boden.

Barnet har det ifølge politiet godt trods omstændighederne.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: