Mand påkørte betjent med motorcrossmaskine

En 21-årig mand af anden etnisk baggrund end dansk, bosiddende i Kolding, påkørte torsdag eftermiddag en politibetjent, da politiet forsøgte at stoppe ham på Dyrehavegårdsvej i Kolding.

Ved 15.30-tiden kørte manden på en motorcrossmaskine på Dyrehavegårdsvej. En patrulje forsøgte at stoppe ham, men manden ville ikke stoppe og påkørte den ene af betjentene, oplyser lokalpolitiet i Kolding, til dagens.dk.

Politiet kender identiteten på manden, der flygtede fra stedet. Når han bliver anholdt, vil politiet begære ham varetægtsfængslet.

Betjenten, der blev påkørt, måtte en tur på skadestuen og blev behandlet for blandt andet hudafskrabninger.

Dagens Gossip

Dagens TV