Mand prøver at sælge sit amputerede ben som lampe på eBay

Den hollandske mand Leo Bonten fik tidligere på året sit ben amputeret.

Derefter fik han hjælp af en læge og en lampemager til at transformere det afhuggede ben til en lampe.

Det skriver Huffington Post.

Det makabre aggregat forsøgte hollænderen efterfølgende at sætte til salg på eBay - dog uden held.

Læs også: Restauratør kom opium i nudlerne for at gøre folk 'hooked'

Auktionssiden fjernede dog hurtigt hans opslag, fordi det var imod dets regler om, at man ikke må sælge kropsdele.

Til et andet medie skal Leo Bonten have sagt, at han egentlig gerne ville beholde lampen, men at han havde brug for pengene.

Hans økonomiske situation er så slem, at han frygter, han ikke vil have et hjem at have lampen i inden længe.

Læs også: Onanerende passager får fly til at nødlande

Oprindeligt havde han sat prisen til 100.000 euro - cirka 745.000 kroner.

Dagens Gossip