Mand ramt af lynet to gange i samme storm

Skrevet af Ann Katrine Warren

30/10/2013

Dagens topnyheder

Lynet slår aldrig ned det samme sted to gange. Men det kan godt slå ned lige ved siden af.

Det måtte en terrænløber i Texas i weekenden sande. Han blev nemlig ramt af lynet to gange i løbet af den samme storm.

LÆS OGSÅ: Lå døende i smadret bil: Mand skrev kærlighedsbreve efter ulykke

31-årige Casey Wagner deltog i et terrænløb i Sanit Jo omkring 130 kilometer fra Dallas, da uvejret brød løs.

Løberen søgte ly under et stort træt, som lynet straks efter slog ned i. Da Casey Wagner blev kastet til jorden og lå på knæ ved siden af træet, blev han igen ramt at et lyn. Den 31-årige har fortalt, at han så store gnister under begge lynnedslag. Det skriver AP.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

En sygeplejerske, som tilfældigvis var i nærheden, hjalp den dobbeltramte løber, indtil en ambulance kunne køre ham til det nærmeste hospital.

Søndag blev Casey Wagner udskrevet for hospitalet, men lægen har forklaret ham, at den prikkende følelse i kroppen formentlig vil vare hele ugen.

Selv mener terrænløberen, at det var Gud, som holdt hånden over ham. Han har derfor planer om, at gå mere i kirke fremover.