Mand ringede til kvinde: Ville vide alt om hendes sexliv

Opkaldet til kvinden fandt sted midt på eftermiddag torsdag, hvor telefonen ringede i Lejre ved Roskilde.

Den 36-årige kvinde tog telefonen, og hun kunne se opklaldet kom fra et ukendt telefonnummer, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i dag.

Manden i den anden ende af røret præsenterede sig som ringende fra Danmarks Statistik, og lagde ud med at spørge om kvindens alder og ægteskabelige status.

LÆS OGSÅ: Tog hende på brysterne: Kvinde fældede gerningsmanden med sin mobil

Sådan set forholdsvis fredeligt, men så udviklede samtalen sig.

For manden begyndte så at spørge ind til kvindens sexliv - sådan ned i detaljerne. Han forklarede det var i statistisk øjemed, men kvinden blev mistænksom.

Derfor bad hun klogeligt om yderligere oplysninger og dokumentation om hvor han ringede fra, samt om formålet med opkaldet.

Det fik straks manden til at afbryde samtalen, og hun kontaktede politiet.

LÆS OGSÅ: Mand med kraftig kæbe og stiv diller onanerede på knallert i fuld fart

- Vi vil hermed opfordre borgerne til at være skeptiske over for undersøgelser af meget private emner og – som i dette tilfælde – bede om yderligere oplysninger om formål, analyseinstitut og om muligt foretage kontrolopkald, lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Har du oplevet noget lignende? Så del det med os andre her:

Dagens Gossip