Mand røvede bank for at komme tilbage i fængsel: Dommerens overraskende afgørelse er genial

Skrevet af Ninna Andreasen

14/06/2015

Dagens topnyheder

En tidligere dømt bankrøver røvede endnu en gang en bank i begyndelsen af juni.

Han var nået til konklusionen, at livet uden for fængselsmurene simpelthen var for hårdt. Det skriver Opposing Views.

Den 53-årige mand måtte indse, at det var langt sværere at finde et arbejde ude i virkeligheden. Han fik først et job som tømrer, da han blev prøveløsladt, men blev fyret i marts.

Selvom han havde 20 års erfaring som tømrer, var det umuligt at finde et arbejde på grund af hans plettede straffeattest.

Læs også: Teenager snød taxachauffør for betaling: Dommerens afgørelse er genial

Han så ingen andre muligheder end at komme tilbage i fængslet. Derfor gik han den 6. juni ind i en bank i Merrilville og afleverede en seddel, hvor der stod, at han ville have alle kontanter i fem- og ti-dollar-sedler.

Derefter gik han uden for banken med rovet - 1600 dollars - og ventede på, at politiet kom.

Den 53-årige blev anholdt, men da hans sag kom for retten, nåede dommeren Clarance Murray en noget anerledes dom.

- Du er ikke udstødt. Du har værdi, sagde dommeren til den 53-årige.

I stedet for at give ham fængselsstraf, sørgede dommeren for, at den tidligere dømte fik et job som tømrer hos en lokal virksomhed. Der arbejder han nu på fuld tid.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: