Mand sad med lem i hånden foran unge piger

Skrevet af Elo Christoffersen

11/10/2012

Dagens topnyheder

To unge piger var tirsdag aften mellem 18.45 og 19.15 udsat for blufærdighedskrænkelse ved Lalandia i Billund, skriver Vejle Amts Folkeblad.

De to piger, der er henholdsvis 11 og 14 år og fra Køge, gik forbi en sort Audi Avant. Her sad en mand med bildøren åbne. Og da pigerne passerede, sad manden med sit lem i hånden.

- Da pigerne så ham, råbte de "ad en blotter", og manden kørte fra stedet i ukendt retning, fortæller vicepolitikommissær ved Billund Politi, Lars Chr. Thomsen, til Vejle Amts Folkeblad.

Manden beskrives som 30-40 år og lys i huden. Han havde brunt hår, der var kort i siderne og længere i toppen. Han bar en sort jakke.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto).