Mand sagsøger Apple for sin pornoafhængighed

Det skriver theregister.co.uk.

36-årig Chris Sevier fra Tennessee kom galt afsted, da han på sin Apple-computer ville søge på Facebook. Han kom dog til at lave en slåfejl og endte på en anden og væsentlig frækkere side med det mundrette navn Fuckbook.

Ifølge søgsmålet "appellerede siden til hans biologiske sensibilitet som mand."

Her fik han øjnene op for porno, og det i sådan en grad, at det blev for meget for hustruen, der tog sit gode tøj og gik.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Det ledte Chris Sevier videre ud i en depression, der gjorde ham ude af stand til at arbejde.

Han sagsøger derfor Apple, som han mener burde have et filter, så han ikke ville være endt på uartige internetsider.

Han mener desuden, at sælgerne i Apple-butikken burde have advaret ham om, at man kan blive afhængig af porno.

Chris Sevier kræver 75.010 dollars, svarende til knap 425.000 kroner, af Apple. Han trækker dog sit søgsmål tilbage, hvis de fremover sælger computere, der ikke leder brugeren ind på uanstændige sider.

Dagens Gossip