Mand sigtes for at have dræbt sin kone i Randers

En 68-årig mand fra Randers er blevet anholdt for drabet på sin hustru.

Det var manden selv, der mandag aften henvendte sig hos nogle naboer og fortalte om sin forbrydelse.

- En af naboerne ringer til os klokken 20.32 og oplyser, at den 68-årige har fortalt, at han har skudt sin kone, siger politikommissær Jesper Jørgensen fra Østjyllands Politi.

Ved ankomsten til parrets hjem fandt politiet den 56-årige kvinde.

- Hun er dræbt med skud. Vi har fundet et formodet gerningsvåben, og den 68-årige mand blev anholdt på stedet, siger Jesper Jørgensen.

Politiet ved tirsdag morgen ikke, hvornår drabet er sket.

- Men vi formoder, at det er sket tidligere mandag. Umiddelbart er der ikke nogen, der har hørt skud fra adressen, siger Jesper Jørgensen.

I løbet af formiddagen vil den anholdte formentlig blive stillet for en dommer i et grundlovsforhør.

De pårørende er underrettet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip