Mand sigtet for mord: Ville teste skudsikker vest

Tre venner fra Westport i den amerikanske delstat Maryland fik den idé, at de ville teste en skudsikker vest.

Derfor gik de ned i en kælder, hvor de satte et kamera op, og 28-årige Darnell Mitchell tog den skudsikre vest på.

Det skriver The Baltimore Sun.

Men Mark Ramiro, der havde fået tjansen at trykke på aftrækkeren, missede vesten, da han skød mod sin ven med en .22 kaliber-pistol.

Nu er han sigtet for mordet på sin 28-årige ven.

Videoen, som det lokale politi bruger som bevismateriale, slutter ifølge The Baltimore Sun med, at Mark Ramiro smider pistolen fra sig, og begge de to venner spæner hen for at komme 28-årige Darnell Mitchell til undsætning.

De får halet ham ind i en bil og hastet ham på hospitalet, men her døde det utilsigtede offer efter kun få minutter.

Mark Ramiro er både anklaget for mord i første og anden grad, og desuden har han to sigtelser for ulovlig besiddelse af våben, oplyser politiet ifølge netmediet.

Dagens Gossip

Dagens TV