Mand skød bekendt med luftgevær

Manden blev efterfølgende kørt til Rigshospitalets Traumecenter, men er uden for livsfare, fortæller vagtchef Brian Larsen.

»Det relaterer sig til nogle uoverensstemmelser i et drukmiljø, den 41-årige blev skudt med et enkelt hagl af en bekendt,« siger han.

Skyderiet fandt sted klokken 23.20 på Jyllingevej i Rødovre, og selv om politiet endnu ikke kan komme nærmere ind på, hvad motivet var, så skete det fuldt bevidst, forklarer vagtchefen.

Den 44-årige mand, der affyrede skuddet, vil derfor blive sigtet for grov vold efter straffelovens paragraf 245. Han er allerede blevet afhørt og vil blive fremstillet i Glostrup Ret lørdag.

Den 41-årige mand har endnu ikke fået opereret haglet ud af kroppen.

Dagens Gossip