Mand skriver rørende besked for at ære sin hårdtarbejdende kone: Nu går det nettet rundt

Phillip Urtz er dybt imponeret over sin kone Jessica, som han bor sammen med i New York. Jessica er intensivsygeplejerske og arbejder 14 timers vagter de fleste dage.

Hver eneste dag knokler hun for at tage sig af folk på deres livs værste dage. Hun har sjældent tid til at få frokost på arbejdet, og når hun kommer hjem, spiser hun bare en sandwich, inden hun skynder sig i seng for at være klar til næste dag.

Selvom Jessica aldrig brokker sig, ved Phillip godt, at hans kone er udmattet og overbebyrdet.

For nylig kunne Philip ikke lade være med at skrive et brev om sin hårdtarbejdende kone og dele det på Facebook. Siden er brevet gået viralt.

“Dette er min kone Jessica, der spiser aftensmad efter en 14 timers vagt. Hun kommer hjem fra arbejde, har tid nok til at spise og gøre sig klar til at gå i seng, og så er det tilbage til arbejdet den næste dag til en ny vagt.”

Foto: Philip Urtz/Facebook.

“Hun er oppe tidligt for at gøre sig klar til dagen. Hun bryder sig ikke om at blive forstyrret om morgen, og det respekterer jeg. Hun går i bad, sætter sit hår op, griber sin frokost og giver hunden og mig et kys og styrter ud ad døren.”

Foto: Philip Urtz/Facebook.

“På arbejdet tager hun sig af folk, der har deres livs værste dage. Slagtilfælde. Bilulykker. Motorcykelulykker. Faldulykker. Hjerneskader. Og meget mere. Hun tager sig af mødre, fædre, søstre, brødre, venner og familier. Det betyder ikke noget, hvem du er, eller hvad der er sket. Hun vil tage sig af dig”

Foto: Philip Urtz/Facebook.

“Hun arbejder sig gennem frokostpausen og har dårlig tid til at sidde ned. Hun kommer hjem efter 14 timer, tager sine sko af, som har gået gennem blod og tårer, og vil bare gerne sidde ned. Jeg spørger ikke om hendes dag, fordi hun kan ikke lide at tale om arbejde, når hun er hjemme, og det er fint. Hvis hun gerne vil snakke, lytter jeg.”

Foto: Philip Urtz/Facebook.

“Nogle gange kommer hun hjem glad og nogle gange kommer hun hjem ked af det. Men uanset hvordan hun føler, så er hun altid til tiden til sin næste vagt. Jeg elsker hende med hele mit hjerte.”

Foto: Philip Urtz/Facebook.

“Min kone er min helt. Min kone er en intensivsygeplejerske. Hvis blot alle ægtefæller havde så meget kærlighed, stolthed og respekt for deres partnere. Hvis du er enig, så del venligst dette med dine venner på Facebook!"

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip