Mand slår ung kvinde med knytnæve på festival

En mand slog natten til fredag kl. 00.55 en 25-årig kvinde på Skanderborg Festival.

Manden sagde ifølge Horsens Folkeblad til kvinden, at hun så godt ud, hvorefter han forsøgte at rive hende omkuld og slog hende med knytnæve i mave og ansigt.

Den unge kvinde måtte efterfølgende en tur på skadestuen.

Manden beskrives som 180 - 185 centimeter høj med kort, mørkt hår og skægstubbe.

Tidligere på aftenen omkring kl. 21.30, blev en 13-årig pige antastet i nærheden af Rytmescenen.

En mand tog pigen på bryster, baller og ben.

Manden beskrives som 20 - 25 år, 165 - 175 centimeter høj og tatoveret på begge arme.

Politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner på tlf. 114.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip