Mand spiser gratis et år med en flybillet

En utrolig fræk mand spiste gratis i et helt år inden et flyselskab fattede mistanke.

Manden havde en første klasses flybillet og ændrede hver dag afrejsedatoen på flybilletten. Og dermed spiste han ganske gratis i loungen i Xian Airport i Shaanxi i Kina, skriver Metro.

China Eastern Airlines' personale blev mistænksomme efter manden havde ændret sin booking mere end 300 gange.

Og da manden indså, at flyselskabet havde fattet mistanke til ham, annullerede han sin billet og forduftede.

Dagens Gossip