Mand sprænger bil i luften, da han tænder en cigaret

En hollandsk mand vil nok genoverveje at ryge i biler fremover, efter det nær havde kostet ham livet. 

Den 59-årige mand kom i går kørende i byen Haag, da han tændte en cigaret. 

Men sekunder efter eksploderede bilen og blev helt opslugt af flammer, skriver politiet på facebook, ifølge Rtlnieuws. 

Politiet formoder, at årsagen til eksplosionen skal findes i en gas-cylinder, der lå i bilens bagagrum, og som sandsynligvis var læk. 

En forbipasserende greb hurtigt ind og fik trukket den 59-årige mand ud af bilen. 

Han blev fragtet til hospitalet, og hans tilstand er ukendt. 

Dagens Gossip