Mand sprang ud fra fjerde sal for øjnene af politiet

Skrevet af admin

23/06/2016

Dagens topnyheder

En politiforretning i Søborg ved København udviklede sig torsdag eftermiddag dramatisk, da en lejlighed brød i brand og beboeren sprang ud fra fjerde sal og blev dræbt.

- Vi blev kaldt ud til lejligheden på Søborg Hovedgade 71, da der udbryder brand i lejligheden på fjerde sal, fortæller vagtchef Thomas Christensen fra Københavns Vestegns Politi.

- På et tidspunkt springer manden ud fra altanen og bliver dræbt, fortsætter han.

Han vil torsdag aften ikke oplyse, hvorfor politiet blev tilkaldt til lejligheden, hvordan branden opstod eller andre detaljer i forbindelse med den dramatiske hændelse.

- Jeg kan ikke udtale mig yderligere, da det nu er Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der skal efterforske sagen, forklarer han.

/ritzau/