Mand stoppet med to syriske par og fire børn i bilen

En 26-årig mand blev onsdag formiddag stoppet lige nord for grænsen, fordi han kørte for hurtigt.

Da manden holdt ind til siden, viste det sig, at han havde transporteret to syriske ægtepar og deres fire børn over grænsen. Det meddeler Syd og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden blev anholdt på stedet og sigtet for at være menneskesmugler. Han erkendte ved Retten i Sønderborg, men hævdede, at han kun havde fået penge til at dække sine udgifter til at leje bilen og til at køre de to familier fra Milano til Danmark.

Den 26-årige mand, der er fra Moldavien, fik en straksdom på 60 dages ubetinget fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år.

De to syriske familier har søgt asyl i Danmark.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip