Mand stukket i halsen med knust flaske

»Han blødte kraftigt og blev kørt til Rigshospitalets TraumeCenter,« fortæller den centrale efterforskningsleder, Robert Jensen, som endnu ikke ved, hvor alvorlig mandens tilstand er.

Han har heller ingen oplysninger om, hvem offeret er.

Omkring klokken fem kom mændene op at toppes efter et besøg på et værtshus i Store Regnegade i det indre København.

Politiet arbejder i øjeblikket på stedet, og gerningsmændene er endnu ikke pågrebet.

»To til tre mænd løber fra stedet, og dem leder vi efter i øjeblikket,« lyder det fra efterforskningslederen.

Politiet har endnu ikke noget klart signalement af mændene og ved heller ikke, hvad der er årsag til, at tingene udvikler sig så dramatiske. Umiddelbart tyder det på, at det er et værtshusslagsmål, der er løbet løbsk.  

Dagens Gossip