Mand stukket i skulderen under slagsmål

Skrevet af admin

11/03/2014

Dagens topnyheder

En mand blev mandag aften overfaldet i Høje-Taastrup og stukket med en kniv.

Den omkring 35-årige mand stod foran en opgang på Øksen, da han blev opsøgt at tre andre mænd.

- Der opstår noget tumult eller slagsmål og i forbindelse med det, så får han et knivstik i skulderen, siger vagtchef Jens Møller fra Københavns Vestegns Politi.

De tre gerningsmænd stak af fra stedet. Knivofferet er blevet behandlet på skadestuen, og hans skader er ikke livstruende.

Han har ikke lyst til at fortælle ret meget til politiet.

- Det kan understøtte, at det er noget internt fnidder. Det er ikke umiddelbart banderelateret, siger Jens Møller.

Politiet har nogle spor at arbejde ud fra, men der er endnu ikke anholdt nogen i sagen.

Overfaldet fandt sted kort før klokken 20.30.

/ritzau/