Mand stukket med kniv på værtshus i Roskilde

Skrevet af admin

15/02/2016

Dagens topnyheder

En 55-årig mand meldes uden for livsfare, efter at han mandag eftermiddag blev stukket i maven med en kniv på et værtshus i Roskilde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet fik anmeldelsen lidt før klokken 13 fra et værtshus i Skomagergade i Roskilde.

Knap ti minutter efter anholdt politiet en mistænkt gerningsmand.

- Gerningsmanden blev anholdt uden den store dramatik, siger politiet i en meddelelse.

De oplyser desuden, at offer og gerningsmand kender hinanden.

Hverken politiet eller værtshuset ønsker at oplyse yderligere i sagen.

/ritzau/