Mand stukket ned i Aalborg

Ved midnatstid, da karnevalet i Aalborg havde lukket ned, havde Nordjyllands Politi anholdt cirka 30 personer, hvor de fleste hændelser omhandlede mindre forseelser og håndgemæng. Lidt før klokken et fik politiet imidlertid en anmeldelse om et knivstikkeri, oplyser Nordjyllands Politi.

»Klokken 00.45 fik vi en anmeldelse fra en lejlighed, hvor der var et selskab med tre mænd og en kvinde. De var kommet op at skændes, og på et tidspunkt blev en af personerne i lejligheden, en 24-årig mand af somalisk afstamning, tildelt nogle knytnæveslag af en 20-årig mand, også af somalisk afstamning. Det resulterede i, at den 24-årige trak en kniv og stak i maven på den 20-årige,« siger Peter Redder, vagtchef hos Nordjyllands Politi.

Den 20-årige mand blev efterfølgende opereret og var ikke på noget tidspunkt i livsfare.

Den 24-årige mand er sigtet for kvalificeret vold og bliver ifølge politiet fremstillet i grundlovsforhør i løbet af søndag eftermiddag.

BNB

Dagens Gossip