Mand trak pistol og skød mod tre mænd i Brabrand ved Aarhus

Østjyllands Politi i Aarhus jagter nu gerningsmanden tiul et forsøg på skuddrab i Brabrand mandag aften.

Skyderiet fandt sted klokken 19.30 på Sigridsvej i Brabrand ved Aarhus, hvor en yngre mand på scooter forsøgte at lokke tre yngre mænd med hen til Silkeborgvej.

De tre stod ved indkørslen til nummer 25-29, da manden kørte hen mod dem.

Pludselig trak han en pistol, og affyrede to skud mod de tre.

- Ingen blev heldigvis ramt, og man leder nu efter gerningsmanden, oplyser politikommissær Jan Abildtrup Jensen fra Østjyllands Politi.

Politiet betragter sagen som et forsøg på manddrab, men der er ingen oplysninger om et muligt motiv til skyderiet.

Dagens Gossip