Mand ville dræbe bæltedyr, men skyder i stedet svigermor

En 54-årig mand skød ved et uheld sin svigermor i ryggen, da han forleden ville dræbe et bæltedyr i den amerikanske delstat Georgia.

Den bizarre skudepisode får selv ordensmagten til at klø sig i hovedbunden.

- Hele episoden er meget usædvanlig, siger den lokale sherif til nyhedsmediet WALB.

Søndag aften gik Larry McElroy udenfor, trak sin 9 mm. pistol og skød et bæltedyr.

Læs også: Country-ikon får sit bæltedyr tilbage

Skuddet dræbte pattedyret, men dens læderagtige skjold fik patronen til at rikochettere videre gennem et hegn og husets bagdør, hvor kuglen gik direkte i ryggen på mandens 74-årige svigermor.

Kvinden slap - heldigvis - billigt fra mødet med patronen, da hun efterfølgende gik talende rundt i huset. Alligevel blev hun af familien kørt til undersøgelse på det lokale sygehus.

Bæltedyret anses af de lokale myndigheder for at være et skadedyr, og autoriterene anbefaler, at man bekæmper bæltedyr ved at skyde dem.

- Den mest effektive måde at få bugt med bæltedyret er ved at skyde dem. Men sikkerheden er vigtig, understreger en repræsentant for de lokale myndigheder.

De anbefaler, at man ikke griber sin pistol, når man vil skyde et bæltedyr.

- Brug et jagtgevær, hvis du skal skyde skadedyr, lyder tippet fra James Morgan fra Dougherty County Extension Coordinator. 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip