Mandag starter billetsalget til Legoland Open Air

Skrevet af Elo Christoffersen

30/05/2013

Dagens topnyheder

På mandag starter billetsalget til Legoland Open Air, der finder sted den 17. august.

Billetterne sælges efter først til mølle-princippet, og Legoland forventer, at der vil være rift om billetterne oven på sidste års usædvanligt velbesøgte Open Air koncert.

Sidste år måtte mange gæster gå forgæves, og for at undgå en gentagelse, har forlystelsesparken i år indført et online bookingsystem. Her kan man sikre sig en billet til den eftertragtede koncert, som i år byder på store danske musiknavne som Medina, Burhan G, Alphabeat, Nabiha og Shaka Loveless.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Bookingen foregår på legoland.dk, hvor man køber en tillægsbillet til koncerten. Der er en begrænset antal tillægsbilletter til rådighed, som kun gælder på koncertdagen.

Billetsalget starter på mandag klokken 12.