Mandela igen indlagt med lungeinfektion

Ifølge en udtalelse fra præsident Jacob Zumas kontor blev landets tidligere leder indlagt kort før midnat, og uden at give flere detaljer oplyses det, at han modtager »den bedst mulige ekspertbehandling og støtte«.

Mandels var tidligere på måneden kortvarigt indlagt til kontrol, mens han tilbage i december tilbragte næsten tre uger på hospitalet med en lungeinfektion, der opstod efter en galdestensoperation.

Det var hans længste hospitalsophold, siden han efter 27 år blev løsladt fra fængsel i 1990, hvor han afsonede en dom for at have forsøgt at vælte apartheid-styret i Sydafrika.

BNB/Reuters

Dagens Gossip