Mandlig dykker er forsvundet i havet ved Falster

Skibe, helikoptere og dykkere har lørdag eftermiddag i en stor aktion søgt efter en dykker, der lidt efter middag blev meldt savnet ud for kysten ved Gedser Odde.

Kort før klokken 16 er manden fundet. Besætningen på en helikopter fik øje på manden, som derefter blev bjærget af dykkere.

Det oplyser Forsvarets søredningstjeneste.

- Vi er færdige med operationen ved Gedser og har bjærget manden op på stranden, siger den vagthavende officer.

Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi oplyser, at dykkeren er fløjet til Rigshospitalet.

- Vi kan ikke sige, om han er i live eller død. Men han blev fundet livløs i vandet, siger vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi Henrik Karlsen.

Dykkeren blev fundet 100 meter fra kysten.

Ifølge TV Øst er manden en erfaren dykker, der også er uddannet instruktør. Han var afsted med en gruppe af dykkere, men gik ikke i vandet sammen med dem, da han havde problemer med sit udstyr.

Da de øvrige dykkere kom tilbage til kysten, var manden forsvundet, skriver TV Øst.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip