Mandlige tjenere må tage underbukser på, efter at flere kvinder har forulempet dem

Skrevet af Kirstine Petersen

14/07/2015

Mest læste i dag

Nu kan det være nok.

Sådan har flere ansatte ved den skotske bar Hootananny i byen Inverness tænkt længe, ifølge The Telegraph.

De er alle mandlige medarbejdere ved pubben, der ellers er kendt for, at deres ansatte går med kilt.

Igennem længere tid har kvindelige gæster taget sig så mange friheder og befamlet mændene, at det er slut med kilt på den traditionelle måde – med måsen bar indenunder.

Læs også: Mystisk tøjfund startede stor eftersøgning: Nu har 44-årig svensker meldt sig

- Vi har fået store grupper af drikkende kvinder ind, som har det med at cirkulere rundt om os, når vi forsøger at fjerne glas. De spørger, om man er en sand skotte – og så tjekker de selv efter, siger Iain Howie, der er souchef på pubben.

Barens ejer, Kit Fraser, er ikke begejstret for kvindernes opførsel:

- Det kan virke morsomt, men det er også seriøst. Kvinderne stikker deres hænder op under kilten. Kan du forestille dig, hvad der ville ske, hvis jeg gik ind på en restaurant og stak min hånd op under en kvindes skørt? Jeg ville blive eksorteret fluks til en politistation, siger han.

De ansatte tager nu lange underbukser på på jobbet, så de slipper for at blivet "tjekket". 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: