Mange lærere klarede konfliktmåned uden lån

»Jeg synes, det er et overraskende lavt tal. Jeg havde troet, at alle ville komme i en situation, hvor de sagde, at det var rart at få nogle penge mellem hænderne. Men der er nogle, som har prioriteret anderledes ved at skrue ned for blusset eller finde lidt på kistebunden, og så klaret sig gennem måneden på den måde,« siger Per Sand Pedersen, medlem af DLFs hovedbestyrelse, til Berlingske Nyhedsbureau.

Han mener desuden, at tidspunktet for indgrebet, der stoppede konflikten i slutningen af april, spillede en rolle:

»Jeg tror, at det var af stor psykologisk værdi, at det sluttede, inden vi kom over i en ny måned«.

DLF har samlet finansieret konfliktlån for cirka 444 millioner kroner. Den enkelte lærer skal betale lånet tilbage over fire år med 420 kroner i afdrag om måneden og en rente på 4,77 procent. Fristen for at søge konfliktlån udløb mandag, men ifølge Per Sand Pedersen »finder vi sikkert en løsning«, hvis der dukker ansøgninger op efter deadline.

Faktisk lånte den enkelte lærer flere penge, end vedkommende havde krav på.

»De fik lån for 22 konfliktdage, selv om der kun var 18 konfliktdage. Det skyldtes, at vi kom derhen, hvor vi ikke længere kunne nå at registrere det individuelt,« siger Per Sand Pedersen.

Dagens Gossip

Dagens TV