Mange livstegn fra marsvin i Østersøen

Skrevet af admin

03/03/2014

Dagens topnyheder

Marsvinet er langt mere udbredt i Østersøen, end forskerne har troet. Den lille tandhval har ellers status som kritisk truet art i havområdet.

Men nu viser et flerårigt, internationalt forskningsprojekt - kaldet Sambah - som Aarhus Universitet deltager i, at der svømmer flere marsvin end forventet især i den danske del af Østersøen.

I projektet har forskerne som de første i verden brugt en nyudviklet metode til at optælle dyrene ved hjælp af de lyde, de udsender, når de fanger fisk og kommunikerer indbyrdes.

- Vi kan ikke sætte tal på endnu, men det er overraskende, at marsvinene er alle de steder i Østersøen, også ved Bornholm, hvor fiskerne har sagt, at de aldrig ser dem, siger seniorforsker Jonas Teilmann fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Siden 2011 har 300 akustiske marsvin-optagere, udlagt i Østersøen med omkring 25 kilometers afstand, registreret lyde fra marsvin. Nærmere analyser vil senere på året kunne fortælle om både antallet af dyr og størrelsen af de enkelte bestande.

Marsvinet trues af forurening, men især af, at mange dyr ender som uønsket bifangst i fiskeres net, hvor de drukner.

- Relativt set er det stadig en truet bestand, og vi har meget lidt styr på, hvor stor bifangsten er i Østersøen. Forureningen er det blevet meget bedre med end tidligere.

- Men man anbefaler jo stadig at lade være med at spise særlig meget fed fisk som eksempelvis laks. Og menneskets problemer gælder også marsvinet, der lever af de samme fisk, som vi ville spise, siger Jonas Teilmann.

Bifangsten af marsvin i Kattegat og Bælthavet er ved at blive undersøgt af DTU Aqua, der har udstyret syv garnfiskerbåde med kameraer, tilføjer han.

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) vækker nyheden om de mange livstegn i Østersøen fra den lille hval glæde, siger biolog Bo Håkansson.

- Vi har frygtet, at de stort set var væk fra Østersøen, så armene op i luften over, at der er marsvin.

- Men om udviklingen går den ene eller anden vej, det er vi nødt til at blive ved med at følge, for det er meget svært at sammenligne tidligere undersøgelser med denne nye type, siger han.

/ritzau/