Mange mænd tænder på svigermor

Mange mænd synes, at deres svigermor er tiltrækkende.

En undersøgelse blandt 1500 britiske mænd viser ifølge mirror.co.uk, at halvdelen af de adspurgte finder deres svigermor attraktiv.

En fjerdedel siger ligefrem, at de er lidt lune på hende.

Læs mere: Kvinder afslører de mest vanvittige ting, deres svigermødre har sagt

Undersøgelsen maner desuden fordomme om et anstrengt forhold til svigermor til jorden, for otte ud af ti mænd siger, at de har et godt forhold til hende.

Meningsmålingen er lavet af tøjkæden Peter Hahn, som sælger tøj til modne kvinder.

- Resultaterne er virkelig interessante. Jeg tror, at populærkulturen er så fokuseret på ungdom, at ældre ofte føler sig undervurderede. Mange kvinder på 50 år og derover mangler selvtillid, selvom de egentlig burde nyde deres alder og omfavne deres skønhed, siger psykolog Linda Papadopoulos, som har været med til at lave undersøgelsen.

Dagens Gossip